 |
 |
 |
 |
 |
Kontakt
Er du mor, stammer du fra et andet land end Danmark og kunne du tænke dig at blive bydelsmor?
Eller vil du gerne have besøg af en bydelsmor?
Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Anja Glock
projektkoordinator
tlf. 3142 6163 / 8872 5069. |
 |
Bydelsmødre
”Det er vigtigt at have bydelsmødre i Sønderborg, fordi her bor mange med forskellige kulturer og religioner. Vores opgave som bydelsmødre er at fremme integrationen. Vi skal ikke være kopier af danske mødre, men hjælpe mødre fra andre kulturer med at forstå og leve i det danske samfund.”
Suad Zubeid
Suad Zubeid er én af ni nydanske kvinder på det første kursus i Sønderborg for kommende bydelsmødre. At være bydelsmor er frivilligt arbejde og består i at hjælpe kvinder, familier, venner og andre i boligområdet med de spørgsmål og problemer, der opstår i hverdagen. Det kan for eksempel være spørgsmål omkring børnenes skolegang – eller hjælp til at falde til og finde venner, hvis man er nytilflytter.
En del nydanske kvinder oplever nemlig, at det kan være svært at involvere sig i sit barns dagligdag, når ens eget kendskab til det danske samfund - heriblandt de danske normer, traditioner og værdier - er begrænsede.
Det er den situation, ”Projekt Bydelsmødre” skal være med til at gøre noget ved. Sønderborgs første hold af bydelsmødre er færdiguddannede i december 2010.
Bydelsmødre er inspireret af et lignende projekt i Berlin, som har været en stor succes.

|
|

Bliv beboerjournalist!
Har du lyst til at fotografere, filme eller skrive om, hvad der sker i dit boligområde eller om, hvordan det er at bo der? Så kan du blive medlem af beboerredaktionen. Redaktionen består af en gruppe frivillige beboerjournalister og fotografer, og der er plads til endnu flere. Du får oplæring.
Læs mere her
Vidste du...?
Vi har lavet en række spændende undersøgelser om boligområderne. Vidste du for eksempel, at 25 procent af beboerne i boligområderne deltager i frivilligt arbejde?
Læs mere her
Lån vores lejlighed
Vi har en hyggelig lejlighed i Nørager, som vi gerne deler med foreninger, samarbejdspartnere eller andre, der er med til at fremme sundheden og trivslen i boligområderne.
Læs mere her
|